Hvem kan komme på Hospice?
Her kan du læse om hvordan man bliver henvist, visiteret og hvad der sker når man har fået plads.
Hospice Sydfyn modtager patienter der har en alvorlig, uhelbredelig sygdom med komplekse palliative problemstillinger, og hvor behovet for tværfaglig specialistindsats er tilstede.
Praktiserende læge eller sygehuslæge sender elektronisk henvisning til Hospice Sydfyn
Visitationen bygger på en vurdering af patientens aktuelle situation og behov, og foretages løbende i et samarbejde mellem hospiceledelse og den tilknyttede overlæge.
Den enkelte patient, pårørende eller relevant personale kontaktes af hospiceledelsen, når der er en ledig plads. Dette sker som vanligt med dags varsel.