Skip til primært indhold

Rundtur på lokalerne

Få en rundtur i lokalerne på Hospice Sydfyn.

Spisestue og opholdsstue

Midt i huset findes vores kombinerede spise- og opholdsstue, som kan benyttes af både af patienter, pårørende og gæster.
 
Der er formiddagskaffe hver dag kl. 10, og det er samlingspunkt for hele huset.
 
Der dækkes op til middag og aften, hvor patient og pårørende (max. 3 gæster til hvert måltid) er velkomne til at spise sammen med personale og frivillige.
 
Gæstemad skal bestilles inden kl. 10 på hverdage, og fredag inden kl. 12 til weekenden. Man udfylder selv afregningssedler, og betaler enten kontant til sekretær, via mobilepay 213357 eller via netbank: reg. 8072 kontonr. 0001016865, med angivelse af navn og eller stue nr.
 
Spise- og opholdsstuen er altid åben og kan frit benyttes. Der findes bøger, blade og nye aviser til fri afbenyttelse.

Der mulighed for at pårørende døgnet rundt, kan hente kaffe, vand, juice, sodavand osv. til patienten. 

Pårørende er også altid velkomne til at hente kaffe, te og vand til eget forbrug.

Spise- og opholdsstuen er altid åben og kan frit benyttes. Der findes bøger, blade og nye aviser til fri afbenyttelse.

Spise- og opholdsstuen er altid åben og kan frit benyttes. Der findes bøger, blade og nye aviser til fri afbenyttelse.

Foredragssal

I foredragssalen foregår der løbende arrangementer, f. eks. koncerter, fællessang eller oplæsninger. Det er også i foredragssalen, der afholdes gudstjeneste.
 
Arrangementer i foredragssalen har man også mulighed for at se via videotransmission på TV’et på stuen, programkanal 99.
 
Foredragssalen bruges ligeledes til personalemøder, undervisning m.v.

Spabad

I spabadet på Hospice Sydfyn kan man opleve velvære og afslapning. Oplevelsen kan efter ønske suppleres med lyden af stille musik og eventuelle dufte i vandet.

Billeder fra spabadet

Vinterhaven

I vinterhaven kan man nyde en forlænget ude sæson, enten alene, eller sammen med gæster. Der er endvidere en terrasse foran vinterhaven.

Vinterhaven

Vinterhaven

Terrassen ud for vinterhaven

Patientstuen

Patientstuen er på 40 m2, incl. stort badeværelse. Der er egen terrasse der er delvis overdækket, med havemøbler og markise.
 
Stuen er indrettet med seng, sengebord, sovesofa, lænestol, reol, klædeskab, spisebord og stole. Der er endvidere TV, musikanlæg med DVD, samt mulighed for trådløst internet.
 
Fra stuen er der udgang til terrasse med udsigt til Egense Ås. På terrassen kan man nyde den friske luft og udsigten enten i havemøblerne, eller i sengen som kan køres derud.
 
Pårørende har mulighed for at overnatte på stuen eller på et af vores gæsteværelser. Læs mere om pårørende her.
 
Man er velkommen til at medbringe ting hjemmefra, f.eks. enkelte møbler, fotografier, malerier, PC, mobiltelefon, Ipad, nips og andre ting der har betydning for den enkelte.

Patientstuen
Badeværelse
APPFWU01V