Pårørende
Pårørende er her primært for at være hos sin nære, men nærhed indebærer også en række gøremål i hverdagen på hospice.
Pårørende kan være behjælpelig med at installere ejendele, som patienten ønsker skal med under opholdet på hospice.
I dagligdagen kan der være blomster at ordne på stuen, tøj der skal vaskes, snavset service at bære ud til opvask i køkkenet og i det hele taget oprydning på stuen der gør den hyggelig og rar at opholde sig i.
Der er mulighed for at overnatte på stuen.
Pårørende kan låne dyne og pude af hospice, leje sengelinned, eller tage eget linned med herind.
Ved afregning benyttes skemaet ”Afregning for forplejning og leje af gæsteværelse/linned”, som fås ved henvendelse til sekretæren.
Hospice Sydfyn råder også over to gæsteværelser med fælles toilet og bad.
Som udgangspunkt udlejes værelset for en nat ad gangen inkl. sengelinned.
Ved behov for flere nætter aftales dette med sygeplejersken.
Værelset og badeværelset bedes efterladt ryddeligt af hensyn til rengøring.
Ønsker patient og pårørende at være uforstyrrede på stuen, er der mulighed for at sætte et skilt på døren:
"Vil ikke forstyrres”
Børn og unge som pårørende
Børn som pårørende er meget velkomne på Hospice Sydfyn. Da der kan være brug for aktiviteter udenfor stuen, har vi et børne- og ungdoms rum.
I børne- og ungdoms rummene er der forskellige møbler og store sækkestole. Der er endvidere tegneudstyr, bøger, lego, biler, playstation m.v.
Bag ved Hospice Sydfyn i nærheden af ”slagfast” drivhus, er opsat nogle fodbold mål, og der forefindes bolde, samt forskelligt andet udendørs legetøj.
Vi har også baby- og børnestole.